top of page

Uanset om du skal købe eller sælge bolig, er det afgørende at have et realistisk og
praktisk blik på ejendommens stand og muligheder. Med byggeteknisk rådgivning får du et ekstra sæt erfarne øjne – og sparring, der tager udgangspunkt i både din situation og dine ønsker.


Rådgivningen bygger på en kombination af håndværksfaglig indsigt, praktisk byggeteknisk erfaring og mange års arbejde som ejendomsmægler. Jeg er ikke bygningssagkyndig, men trækker på en baggrund som uddannet tømrer/snedker og over 20 års erfaring med byggeri, bolighandler og tilstandsrapporter.


Er du ved at købe bolig?
Så kan jeg hjælpe dig med at gennemgå tilstandsrapporten og besigtige ejendommen
sammen med dig – med fokus på både oversete forhold og dine ønsker til fremtidige
renoveringer eller ombygninger. Det giver overblik over både muligheder og omkostninger, før du afgiver et købstilbud.


Skal du sælge?
Så kan vi gennemgå din bolig med fokus på, hvordan den fremstår bedst muligt for
potentielle købere. Jeg rådgiver om praktisk klargøring, prioritering af forbedringer og evt. udbedringer på baggrund af tilstandsrapporten – så du står stærkere, når salget går i gang.


Byggeteknisk rådgivning kan blandt andet omfatte:
- Gennemgang af tilstandsrapport og drøftelse af evt. opmærksomhedspunkter
- Fysisk besigtigelse af ejendommen med fokus på både fejl og muligheder
- Sparring om renovering, forbedringer og salgsfremmende tiltag
- Evt. udførelse af mindre tømrer-/snedkerarbejder og reparationer


Med byggeteknisk rådgivning får du ikke bare faglig indsigt – du får et konkret grundlag at handle ud fra, uanset om du står foran et køb eller et salg.

Byggeteknisk rådgivning med vægt på det håndværksfaglige

Din Boligkonsulent
v/ Jacob Quistgaard

Telefon: 

+45 22185233


Email:

jacob.quistgaard@outlook.com


LinkedIn

CVRnr: 42475211

  • LinkedIn
mde-logo.png
køberrådgiver mærke.png

© 2025 Jacob Quistgaard. 

bottom of page