Et boligsalg er en kompleks proces med mange beslutninger – og ofte store økonomiske konsekvenser. Med professionel sælgerrådgivning får du en uvildig og erfaren sparringspartner, der varetager dine interesser hele vejen gennem salget.
Vi er din støtte før, under og efter salgsforløbet, og fungerer som bindeled mellem dig og den ejendomsmægler, du vælger. Du får et fagligt fundament at stå på, så du kan træffe de rette beslutninger og sælge din bolig bedst muligt – både økonomisk og praktisk.
Vores sælgerrådgivning kan blandt andet omfatte:
- Gennemgang af ejendommen før mæglervurderinger og udarbejdelse af rapporter
- Forslag til salgsfremmende tiltag (indretning, oprydning mv.)
- Forslag til udbedringer af skader – byggeteknisk gennemgang
- Evt. udførelse af mindre tømrer-/snedkerarbejder som klargøring til salg
- Sparring i forbindelse med udvælgelse af ejendomsmæglere
- Kontakt til mæglere og booking af vurderingsmøder
- Deltagelse i mæglermøder og efterfølgende opsamling og rådgivning
- Gennemgang af salgsoplæg, formidlingsaftaler og salgsbudgetter
- Forhandling af vilkår med mægler
- Rådgivning ved salg med underskud (forhandling med pant-/udlægshavere)
- Gennemgang af tilstandsrapport mv. og sparring om evt. rentable udbedringer
- Løbende sparring om prisregulering, markedsføring og håndtering af købstilbud
- Gennemgang af købsaftale og betingelser fra købers advokat eller rådgiver
- Deltagelse ved nøgleoverdragelse
Enhver bolighandel er unik. Derfor sammensætter vi altid vores rådgivning efter dine ønsker og behov. Du vælger selv, hvilke ydelser du har brug for – og i hvilket omfang.

